KB // USA

Efter tre studieudgivelser er KB på sit kreative højdepunkt. I flere år har rapperen fra Tampa i USA været lidt en outsider i hiphop, der satte et insisterende aftryk på branchen med kraft fra sin åndelige overbevisning. Hans lyrik er passioneret og skarp, og han lader sig ikke bøje mod sin vilje. Hans selvsikre tilstedeværelse og jævnlige output taget i betragtning er det ingen overraskelse, at verden har bemærket ham. 

Nummeret “100” fra EP’en med samme navn blev tildelt en “Dove Award” som årets rap/hip-hop-sang i 2014. Hans seneste plade, “Tomorrow We Live” fra 2015, blev bifalet både af kritikere og kommercielt og nomineret til en “Stellar Award” for årets kristne rap/hip-hop-CD. Den debuterede på hitlisterne som nummer et over kristne album og nummer fire af alle rap-album.

Nu – i en verden præget af social og politisk postyr – gendefinerer KB sandt oprør. Hans tredje album i fuld længde med Reach Records “Today We Rebel” (“I dag gør vi oprør”) er en øvelse i iver og opfindsomhed.

Intet lir, intet fyldstof. Kun ren, usleben gennemsigtighed hele vejen igennem. KB følger sine kunstneristiske indskydelser med fremragende udbytte og giver sit perspektiv i den kulturelle diskussion.

“For mig at se bærer modstand en bestemt attitude med sig,” siger KB. “Den eneste måde at håndtere en ufri verden på er at blive så absolut fri, at ens blotte eksistens er en oprørshandling.”

Fra start til slut er det 14 numre lange album stopfyldt med ordspil, kringlede flows og en produktion i bankende pulsering. Lydmæssigt er det en blanding af følelse og aggression, som KB kalder “filmisk trap”. Det virker ubesværet, hvilket vidner om KB’s slid og respekt for håndværket. Den hårdtslående første single “Monster” med medvirken af Aha Gazelle og produktion af Halo Hotz og Cardec viser KB’s verbale dygtighed: “This ain’t my first rodeo / check my portfolio,” spytter han ud. I “Not Today Satan” leverer både KB og Andy Mineo varerne, når de udveksler vers om behovet for at afstå ondskaben for at maksimere ens vidnesbyrd og kald. Nummeret er produceret af Cardec og Cobra, det giver fornemmelse af et kampråb, og dets rytme og musikalitet tigger om at blive opført live.

Gennem hele “Today We Rebel” mærkes akutheden i KB’s tone. “Den ser langt mere indad,” forklarer han. “Jo ældre, man bliver, des mere bliver man klar over den menneskelige kamp og kampen i ens eget hjerte.” Det er denne slags klarhed, der gør KB en så nødvendig stemme for nutiden – et redskab til at blive delt med denne generation. “Jeg er bare en mand, der er ærlig om verden, som han ser den.”

På det Mykaliffe-producerede album “DNOU” spiller KB med musklerne hen over et stemningssmittende klaver-loop. Boy, don’t nobody own us” (“Mand, der er ingen, der ejer os”) brøler han med glat kadence, der ekspertligt sejler hen over rytmen. Der er ingen tvivl om, at KB har nået sit klimaks – en mand, der forstår sin mission og er drevet til at motivere andre til det samme. “Jeg kunne ikke stoppe, hvis jeg forsøgte,” siger han, “Og jeg vil gøre oprør imod alt, der nogensinde vil true med at sænke mig eller stå i vejen for mit fremskridt.”

Når alt kommer til alt, tegner KB med “Today We Rebel” en streg i sandet. Den giver ammunition til at konfrontere nutidens angst. Og KB fremlægger det hele, så det bliver en påmindelse om, vi er på toppen, når vi i sandhed er frie. “Jeg forstår nu mere end nogensinde, at min troskab er til riget først og fremmest. Alt andet kommer efter det.”